En velstimuleret hund er ofte en mere rolig end en rastløs hund. Derfor anbefales det, at du træner din hund.

At aktivere og træne din hund kan forhåbentlig blive en livsstil

Involver hele familien når der skal trænes med hunden, da hunden på den måde bliver mere velafbalanceret og rolig, hvis den har en god relation til alle familiemedlemmer.

Og af den grund, kan træningen sagtens foregå derhjemme, i enten haven eller indendørs. Det handler blot om, at du skal have din hund til at bruge hovedet og kroppen.

Arbejd med hundens lugtesans

Inden du om morgenen går i bad eller børster tænder, kan du med fordel smide foder ud på græsplænen, eller hvis du bor i lejlighed i en aktiveringsbold. Hunden skal på den måde søge efter foderet, hvormed der udløses en masse beroligende stoffer i hundens krop, hvormed den har lettere ved at være alene hjemme.

I stedet for vildt boldkast, hvor adrenalin udløses, slapper hunden nu mere af. Det er væsentligt at have i overvejelserne, når hunden efterfølgende skal være alene hjemme.

Lav søgeøvelser

At stimulere hundens lugtesans kan gøres ved, at tage det legetøj eller den bold, som hunden bedst kan lide, og placere den et sted hvor hunden efterfølgende skal finde det. Som en start kan du starte med blot at kaste det ud, så det visuelt er nemt for hunden at finde. Derfra kan du besværliggøre opgaven for hunden.

Naturen har en masse at byde på

Lad mobilen blive derhjemme, og hav fokus på hunden. Hunden kan mærke at du ikke er til stede.
På din vej i naturen møder du en masse forhindringer, som du nemt kan anvende. Det kan være et væltet træ i skal passere, en høj græs mark i skal igennem, en stor vandpyt i skal passere, ned af en bakkeside eller ned af trapper. Kun fantasien sætter grænser.

Stop madspild

Brug resterne fra aftensmaden til træning. Når hunden har udført et givent stykke arbejde, får den en godbid. Madrester er typisk mere spændende for hunden således, at den får en varieret kost.

Med ejer på job

Nogle arbejdspladser er det muligt at tage hunden med. Det kan være naturligt at hunden kan være i området, imens du arbejder. Søg mulighederne, og giv din hund en fantastisk oplevelse, ved at se nye omgivelser.

Hunden skal også have venner

Ligesom vi mennesker er hunden også et socialt dyr. Således har hunden behov for gode hundevenner. Stop op på gaden når i møder en hund, og lad hundene mødes og udveksle et par ord. Det er vigtigt at hunden møder andre hunde, så det er naturligt fremadrettet i hundens liv.

Fordel måltiderne

Du kan med fordel fordele hunden mad i flere rationer, i stedet for at lade hunden spise et stort måltid til aften.
Brug noget af det som godbidder til en træning, en portion til morgen, og så naturligvis til aften i forbindelse med at du også spiser. Således vil hunden være underholdt i løbet af dagen.

God hundetræning.

Hundeguide.dk