Dette spørgsmål stiller mange nye hundeejere sig selv. Og naturligvis, for vi vil jo ikke skade det lille nye familiemedlem.

Og lad os slå det fast. Gåture er godt for din hundehvalp. Den kan lære at besørge sig udenfor, får masser af spændende indtryk, oplever forskellige miljøer, nye underlag og dufte.

Til en start skal gåturene være korte, og gerne på blødt og varieret underlag.

Der er naturligt forskelle på hundehvalpe og fra race til race.

Hvis din 9 uger gamle hundehvalp bruger masse af tid på at gå og snuse og kigge, så kan din gåture sagtens være længere. Drøner din hundehvalp derimod bare derudaf, så skal gåturen ikke være længere end 15 minutter, indtil din hundehvalp er 12 uger gammel.

Hvilken type af gang?

Du bør til en start undgå ensformig gang. Det vil sige gang på fortov, asfalt eller andet, hvor hvalpen har det samme bevægemønster eller gentagen ensidig belastning. Et sådan stykke arbejde vil være for hårdt for din motorisk udfordrede hvalp, og kan potentielt være for stor en belastning på hvalpens led, muskler, sener og knogler.

Se også: Korrekt fodring af hundehvalpen

Der er dog en undtagelse. Er din hundehvalp utryg ved at gå i begyndelsen, og vil den ikke besørge, kan du med fordel gå den samme tur således, at hundehvalpen tilvænnes turen, og på sigt bliver tryg herved.
Benyt begrebet gradvis eksponering for belastning, og skru langsomt op for belastningen, efterhånden som din hvalp tilvænnes det du udsætter den for. Lyt til hvalpen. Sover den resten af dagen, har gåturen været for lang. Har den derimod masser af energi, er glad og munter, så kan du sagtens forsøge at øge din gåtur på distance og/eller tid.

Tænk også sanser ind. Tag din hundehvalp med ud i kuperet terræn, og træn blandt andet koordination og balance. Udfordre din hundehvalp. Dette kan være forebyggende, for de skavanker der senere kan møde hunden.

En hund er fuldt udvokset omkring 12 måneder for mindre hunde, og 18-24 måneder for større hunde.

Hav en skøn gåtur.

Hundeguide.dk