Hunderacer:

Hunde guide til valget af din nye hund. Vi vil her komme omkring den populære Labrador Retriever i denne artikel. Fra 2012 til 2016 har den i fire år i træk været den mest populære hunderace i Danmark. Med en kampvægt på 25-36 kg er labradoren en stor hund. Den bruges hovedsagelig som familie og jagthund i det 21 århundrede.

Information:

  • Størrelse: 25-36 kg, 55-62 cm
  • Kaliber: træningsglad, vandglad, villig til at adlyde, apport specialist, legesyg, kærlig, jagt og familiehund
  • Motion: meget
  • Pelspleje skala: minimalt

Historie:

Labradoren stammer helt fra 15. årh. hvor den blev brugt til at trække fiskenet op ad vandet i Newfoundland, Canada. I det 19. årh. kom hunden til England hvor den blev brugt til jagt og især udviklet til andejagt.

Labradoren er en af de mest populære racer i dag. Den er afbalanceret, let at træne og alsidig. Den holdes oftest som jagthund og familie hund i Danmark, men labradoren har også mange andre kvaliteter. Dens gode temperament og alsidighed har gjort den til den fortrukne handicaphjælper, hvor den hjælper med hverdagens opgaver.  Udover dette hjælper hunden også politiet og brandvæsnet pga. dens gode lugtesans, til at finde narkotika, fødevarer, sprængstoffer, mennesker, lig etc.

Familiehund:

Labradoren elsker social kontakt, er legesyg og energisk, den har bedst med masser af opgaver og aktivitet i hjemmet. Den elsker at være en del af flokken og har let ved at finde sin plads i huset. Der er derfor ikke mange konflikter med hunden når det gælder om træning og hierarki.

Hunden elsker at spise og tyveri fra køkkenet er ikke helt unormal, det er derfor vigtigt at dette forhindres fra starten af. Vægtkontrol er en vigtig del når der er tale om labrador, da den æder mere end hvad den har behov for.

Se hvilket hundefoder der passer til en Labrador

Jagthund:

Labradoren blev fremavlet til jagt i England i det 19. årh. Hvor den blev avlet til den apporterende hund, særligt til vandapportering af fuglevildt. Det er en alsidig jagtkammerat der elsker at komme ud og hente vildt for sin ejer. Den er let at træne og har masse af gåpåmod, så det kan blive en fremragende jagt hund. Se om fodret til jagthunden – den aktive hund.

Jagt/trænings produkter til din hund:

Se labradoren her:

 

Pin It on Pinterest

Hundeguide.dk

Hundeguide.dk