I Danmark er det et lovkrav, at din hund fra den er 4 måneder, bærer et lovpligtigt hundetegn. Selve hundetegnet skal være forsynet med dit/ejerens fulde navn samt den fulde adresse. Det er dog ikke et lovkrav, at dit telefonnummer skal stå på hundetegnet. Vi anbefaler dog til trods for dette, at du skriver dit telefonnummer på hundetegnet, idet dem der finder hunden hermed hurtigere, kan ringe til dig.

Hos de fleste forhandlere af hundetegn vælger du selv, hvad der skal stå på dit hundetegn. På et typisk hundetegn kan der stå mellem 3-4 linjer med 15-20 tegn.

Hundetegn når du er på ferie i udlandet?

Hvis du vælger at tage din hund med på ferie i udlandet, så kommer der her et godt råd omkring hundetegnet. Det er nemlig en god ide at få lavet et feriehundetegn, hvori dit mobilnummer står. Det er samtidigt vigtigt, at du skriver 0045 foran dit mobilnummer. Du kan også skrive en lille tekst på engelsk, hvilket eksempelvis kunne være følgende:

  • Help me
  • Call my mom/dad
  • Please call us

Hvis du plejer at rejse i Frankrig eller Tyskland, så kunne du med fordel skrive teksten på fransk og eller tysk.

Vælg et hundetegn der passer til din hund

Langt de fleste hundetegn vejer ikke særligt meget, og hvormed alle hunde kan bære et typisk hundetegn. Det er dog vigtigt, at du ikke blot vælger et hundetegn fordi det er flot eller fedt. Du skal i stedet vælge et hundetegn, der passer til din hunds størrelse.

  • Small: Til små hunde som Chihuahua, Malteser, Jack Russel og eller hvalpe.
  • Medium/big: Passer bedst til hunde i størrelsen på ca. 10 kg.
  • XL: Passer bedst til de største hunderacer.

Er du i tvivl om, hvilket hundetegn du skal vælge, så bør du spørge til råds i den valgte webshop og eller i den fysiske butik.

Hvad koster det i bøde?

Hvis du glemmer at sætte et hundetegn i halsbåndet, så venter der en bøde. Og det er bestemt ikke gratis. Det koster nemlig hele 2.000,00 kr., hvis ikke hundetegnet er i orden. Køber du en hvalp så skal du ikke tænke på det i starten, idet hunden først skal bære hundetegnet når hun/han er fire måneder gammel. Vi anbefaler dog at du køber hundetegnet med det samme, således at du ikke glemmer det, og måske i værste fald ender med en bøde på 2.000,00 kr.

Hundeguide.dk