Du går måske lige nu med en overvejelse omkring, hvorvidt du skal anskaffe dig en hundehvalp/hund eller ej? Hvis dette skulle være tilfældet, så vil vi nu forsøge at guide dig bedst igennem den kommende proces, herunder hvilke endelige overvejelser du/I bør gøre, inden købet af hvalpen/hunden gennemføres.

Du kan enten vælge at købe en hvalp/hund, eller også så kan du vælge at adoptere eller få en hund, og i nogle tilfælde helt gratis. Uanset hvad så vil vi som altid gerne understrege, at man kun skal købe en hvalp eller hund, fordi man vil det 100%! Der kan selvfølgelig altid ske nogle ting i ens tilværelse som gør, at det efter et købt viser sig, at man desværre ikke længere kan have hunden eller hvalpen.

Her kan du købe hunde og hundehvalpe

Du har flere muligheder, hvis du gerne vil købe en hundehvalp eller hund. Først og fremmest så kan du vende blikket mod Facebook, hvor der er flere grupper vedr. køb og salg af hunde. Du kan også vælge at kigge i avisen, og hvori der tit og ofte er hunde og hvalpe til salg. Det allerstørste marked finder du dog nok på diverse hjemmesider, hvor der er rig mulighed for både at købe og sælge hunde.

Det er selvfølgelig klart, at prisen for en hund er utrolig varierende, som følge af flere faktorer. Dette kan du læse mere om, længere nede i denne artikel.

Hvis du i stedet er på udkig efter en billig hundehvalp og eller hund, så bør du måske vende blikket mod de “gratis” grupper for køb af hunde på Facebook.

Hvad koster en hund?

Spørgsmålet omkring, hvad en hund koster er ikke så let at svare på. Prisen på en hund kan nemlig variere fra alt mellem et par tusinde kroner, og op til mere end 60.000 kroner for udstillings- og konkurrencehunde. Andre hunde kan du få helt gratis, og eller købe for et mindre symbolsk beløb.

Hvis du ikke allerede ved det, så koster hunde med en stamtavle noget mere, mens hunde med en ren stamtavle koster væsentligt mere. Forklaring af stamtavle: En stamtavle eller stambog er en anetavle, dvs. hundens ”stamtræ” flere generationer bagud. Desuden viser stambogen den enkelte hunds sundheds-historie, prøve- og resultathistorik og meget mere i mange generationer.

Selvom det altid er en større fordel at købe en hund med stamtavle, så er det bestemt ikke noget krav. Som nævnt så koster en hund med stamtavle væsentligt mere, sammenlignet med en hund uden stamtavle. Husk altid, det er ikke prisen på hunden der er det alt afgørende – nej det er den kærlighed du/I vil og kan give hunden.

Hvad koster det at have en hund?

Spørgsmålet mange stiller sig selv er, hvor meget det koster at have en hund? Det er nok ingen hemmelighed at det kommer bag på mange, hvor meget det egentligt koster at have en hund. Hvis vi kigger på den gennemsnitlige levetid for hunde, så vil det cirka koste 98.000 kr. at have en hund. Alt afhængig af, hvilken hund/hvalp du anskaffer dig, så koster det i gennemsnit 750 kr. om måneden at have en hund.

Du bør derfor også gøre dig nogle overvejelser omkring, hvorvidt der er luft i budgettet til, at du kan købe en hunde/hvalp. Fordi et er, hvad det koster at anskaffe en hund, noget helt andet er de løbende omkostninger der er forbundet med en hund.

Hundeguide.dk