Du er i overvejelses fasen til at købe en hund og inden du køber hund er der mange faktorer du skal tage stilling til. Hunden du vil anskaffe har brug for dig, den kan ikke klare sig selv. Derfor skal du overveje hvilken slags hund du vil have, for forskelle på aktivitetsniveauet ved hunde er voldsom store alt efter hvilken hund du vil have. Tag fx udgangspunkt i en jagthund af racen Kleiner Münsterländer der gerne skal på en stor gåtur hver dag eller en Fransk Bulldog, der næsten ikke gider udenfor, den har ikke brug for meget motion i sin hverdag. Derfor skal du gøre op med dig selv hvad din hund skal benyttes til, er det en familiehund, vagthund eller en jagthund. Det valg du tager her, har indflydelse på hvor meget tid du skal bruge på den.

Du har nu også en familie der skal acceptere dit valg af hund, det kan være at konen ikke er så glad for en langhåret hund, eller børnene måske ødelægger hundens træning. Derfor skal der gerne være enighed om hvilken hund det skal være. Det kan være du vælger den ”forkerte” hund, da den ikke kan bruges til det formål du egentlig ønskede, men børnene er blevet så glade for den at du ikke bare sådan lige kan skille dig af med den. Husk på en hund lever måske helt op til 15 år. Der er alt for mange hunde i Danmark der bliver aflivet hvert år, fordi ejerne ikke kan magte opgaven alligevel, de har ikke sat sig ordentlig ind i tingene inden hunden blev købt. Det er ikke fair over for hunden, at blive ladt i stikken. Så tænk dig godt om inden købet bliver fortaget. Se hvilke adfærdsproblemer der får folk til at fravælge deres hund.

Så gå efter disse råd hvis du overvejer at købe hund:

Har du råd?
Når du køber hund, er det jo ikke bare et engangsbeløb der skal betales. Hunden kommer til koste gennem hele hundens levetid, det er penge til foder, lægebesøg, medicin som loppe middel, legetøj, godbider.

(Dette er en lille udregning hvad en hund kost årligt)

Stor hund Mellem hund Lille hund
Samlet 5200 kr 4270 kr 3470 kr
Mad 1430 kr 800 kr 380 kr
Legetøj og godbider 460 kr 320 kr 270 kr
Sygdom og behandl. 2810 kr 2750 kr 2510 kr
Diverse 500 kr 400 kr 310 kr

Kan du trække det ekstra ud af dit budget hvert år? Der skal være råd til at have hund, det er ikke hunden der vælger at være ved dig, det er dig der har valgt at du vil have den. Derfor skal den behandles godt og med respekt. Køb ikke hund hvis du ikke har råd til det.

Vær realistisk:
Vi kan godt som mennesker være lidt for optimistiske, inden vi er gået i gang med den pågældende opgave. Det gælder også ved hunde, man kan ofte godt komme til at bilde sig selv ind, at tiden kan man sagtens finde eller energien har man masser af. Kend dig selv så godt og ikke køb en hund der ikke passer ind til dig og din hverdag.

Har du tiden?
Hunden er en afstamning fra ulven, derfor er hunden et flokdyr da den har i generne at jage i flok og nedlægge store bytter. En hund vil derfor have tildens til at bygge et tillidsfuldt bånd op til lederen(dig). Udover dig som leder, vil hunden også knytte bånd til resten af flokken det vil sige din familie. En hund har derfor ikke godt af at være selv hjemme i 8 timer i døgnet, den skal have opmærksomhed og kærlighed. Udover det skal hunden også luftes og have den motion den har brug for, den skal trænes og blive mentale og fysisk udfordret og træt. Udover dette skal en hund også ses godt ud og blive soigneres, en langhåret hund som en Kleiner Münsterländer skal fx børstet igennem, så håret ikke filtres.

Passer hunden ind i din hverdag?
Hund som ejer som man siger, er du en sofahygger i din hverdag, bør du måske ikke vælge en ruhåret hønse hund der kræver motion og er energisk. Så er du måske mere til en fransk bulldog. Men er du selv energisk og går på jagt, kan du med god grund anskaffe en hund til det formål. Hvilken type hund passer til dig?

Træning:
En opdraget hund kommer ikke ad sig selv, der skal bruges MEGET tid på en opdragen hund. Der skal trænes mange gange i ugen, for at opretholde en trænet hund. Træning er en stor del af en hund, og der er mange andre artikler på denne hjemmeside til inspiration. Se blandt andet hvordan det er at gå til lydighedstræning her.

Lejlighed eller stor have?
Hunden skal luftes flere gange om dagen, den skal lige som os også lave småt og stort. Derfor hvis du har lejlighed, skal du tage dig tiden til at gå ned af alle trapper og lufte hunden uanset om det sner eller regner.

Er hunden børnevenlig?
Tag nu hensyn til hunden, gider den skrigende børn der trække den i halen og ørerne? Hvis du har små børn bør du måske holde dig fra en bidsk hund. Hunden skal gerne kunne samarbejde med hele familien, også dine børn. Har du den rigtige hund, lad og sige en Golden Retriever, kan det være en perfekt hund til din familie, den er børnevenlig og elsker at blive klappet og nusset af alle familie medlemmer.

Nu har du lidt forudsætninger for at købe din første hund, der er selv mange andre punkter du også skal overveje før du køber din endelig hund. Men dette er blot en lille guide om nogle af de ting du bør overveje. Du kan måske også tænke på disse ting; antal hunde, hunderace, stamtavle, tæve eller hanhund, stor eller lille hund, hund fra kennel, køb en trænet hund, læs om hunden inden køb, træning, træningssparring, jagthund drivende, stående, apporterende? Der er 1000 spørgsmål du kan stille dig selv før køb.

Vi anbefaler:

Se “kørekort” til hund fra DKK:

Pin It on Pinterest

Hundeguide.dk

Hundeguide.dk