Dette er en øvelse for især jagthunden, der engang skal apporterer ænder, fasaner, snepper og andet vildt. Men naturligvis kan alle hunde lære at apporterer. Denne øvelse kan påbegyndes allerede fra 8 ugers alderen, men kun få minutter ad gangen og kun i form ad leg. Husk på det er stadig en hvalp, så det er ikke decideret træning, mere leg med udgangspunkt i senere træning.

Se hvordan du kan aktivere din hund.

Hunden skal synes at det er det sjoveste i verdenen, at apportere og at aflevere det apporterede. Det er op til dig at få hunden til at synes det er sjovt, ved overdrevet ros og ved at være lidt skør. Du skal bruge to dummyer én til at kaste og en til at lokke hunden til, hvis den vil ændre kurs. Det er vigtigt at hunden lærer at den skal komme hver gang, det er ikke muligt at undgå.

Læs om apport og lydighedstræning – her.

  1. Start med at sidde dig ned på græsplænen i hundens niveau, så vil hunden vimse om dig, for nu skal der sikkert ske noget spændende.
  2. Skab interesse i dummyen ved at banke den i jorden og kører den hen over græsplænen. Vær lidt fjollet.
  3. Kast den når hunden er oppe at køre, og sig APPORT. Hunden vil formentlig styrte ud efter den og komme tilbage.
  4. Sørg for at rose hunden i dét den samler dummyen op, og opfør dig gerne fjollet for at få hunden til at komme, gerne ved at ligge dig på ryggen og kalde på hunden.
  5. Når hunden er ved dig, gerne oven på dig, så ved den at den skal helt tæt på dig med det apporterede. Således bliver det ikke en 2 meters hund. Vigtigt er ikke at rive dummyen ud ad munden med det samme, lad hunden nyde at den får ros med den i munden.

Hvis det ikke lykkedes, så hav altid en plan B klar.

  1. Hvis den ikke kommer så lok den tættere på med nummer 2. dummy. Lige i det hunden kommer så sørg for at gemme nummer 2 dummy væk, så hunden ikke smider den første.
  2. Hvis det om og om igen ikke lykkedes, så tag en lang line i hunden, så den ikke kan undgå at løbe fra dig.

Vi anbefaler:

Pin It on Pinterest

Hundeguide.dk

Hundeguide.dk