Din 8 uger hvalp har i sin levetid, været omgivet af søskende, mor og mennesker. Den er derfor ikke tryg ved at være alene og kan ikke lide når den ikke kan se eller hører dig. Men du ønsker sikkert at din hund kan være hjemme, uden at hyle og være utryg. For det kan være hårdt både for den og din samvittighed. Derfor skal du med små skridt sørge for, at din hund vænner sig til at være alene hjemme. En gammel hund der ikke kan være selv hjemme, skyldes at den ikke har lært det som hvalp eller at den er blevet efterladt for længe ad gangen for tidlig i dens liv.

Hvornår skal du starte:
Du bør begynde at vænne hunden til alenetid allerede omkring 8 ugers alderen. Men ikke meget ad gangen, små øjeblikke ad gangen og helst med en træt hund.

Når du efter hånden har tilvænnet hunden til et par timers alenetid, bør du være ekstra opmærksom på at hunden skal have brugt noget energi så den er godt træt. Alt ekstra energi i depoterne skal være opbrugt, det gør at den lettere kan holde sig i ro og undgå at blive nervøs. Samt en hund der er energisk fordi energien ikke er blevet brugt, vil blive overført på ting den kan bide i stykker. Hunden skal udfordres på flere områder inden den efterlades selv. Det kan være med nye lugte, søgning efter godbidder og andre trænings former, der er udmattende for hunden.
Når hunden så er alene skal den have noget at lave, som ikke gør dig ærgerlig. Det kan være et tyggeben eller andet, som den stille og rolig kan hygge sig med uden at du bliver sur.

Hvor lang tid kan hvalpen være alene?
Det er ikke sundt for en hvalp at være alene mere end et par timer ad gangen, hvis det er længere bør du få en til at komme og lufte og tilse hunden. Hvis du har to hunde har de godt af at gå sammen eller kunne se og hører hinanden, så kan hundene mærke at de ikke er alene. Samt kan en radio være god at have tændt, så der ikke er helt stilhed.

Træningen af alene tiden:
– Start med 10 minutter ad gangen, ikke for længe og gradvist stige i tid.
– Hunden skal være træt inden du lader den være selv, det gør den mere rolig og muligvis få den til at sove
– Aktiviteten inden dens alene tid, skal ikke være alt for ophidsende, men stille og rolig så den ikke er oppe at kører
– Gå ikke fra en sovende hvalp når den er alene, den vil føle sig forladt og kan ikke forstå hvor du er.
– Giv ikke efter for en pibene hund, den vil nemlig lære at det kan betale sig, hvis den piber.

Det kræver tålmodighed at få den tilvænnet til det, skæld den ikke ud hvis den har lavet ballade mens du har været væk. Det er på grund af dens usikkerhed og utryghed den har gjort det, og den ved ikke hvad du skælder ud for, hvis du ikke tager den i selve agten.
Men husk på en stille og rolig tilvænning, der passer til din hunds temperament og hav god tålmodighed.

vi anbefalder disse produkter til alenetid:

Pin It on Pinterest

Hundeguide.dk

Hundeguide.dk