Du har nu været igennem alle de overvejelser du skulle for at få dig en hund, og er kommet til konklusionen at du har tid, penge og energi til en ny hvalp. Se hvilken hund og om du har tid og råd til hund – tryk her! Nu har du sikkert 8 uger før din lille hvalp skal invadere dit hjem, derfor skal du klar gøre og købe alt det der skal til for at hunden får en god og positiv oplevelse. Og en positiv oplevelse er meget vigtig for din fremtidige hund, se om adfærdsproblemer og forebyggelse af dem her.

For at hunden bliver godt tilpas i dit hjem så skal du have styr på følgende:

Mad- & vandskål: Vi skal først og fremmest dække det fysiske for at din hund kan leve, den skal have noget at drikke og spise. Derfor skal vi finde en vand og madskål, der kommer til at passe til hundens størrelse. Ud over størrelsen kan der være faktorer der gør at vi skal overveje facon på skålen, og skålens materialer. Den skal gerne være lavet af rustfrit stål, så kan den sådan set bruges hele hundens levetid. Faconen kan være værd at overveje, hvis hunden har lange ører, og altid vil få ørerne i vand og mad, her kunne man købe en smal aflang skål.

Foder: Det næste er at der skal noget kvalitets foder til din nye hvalp. Der kan ikke fodres med normalt foder til din hund, nej det skal være det rigtige med den rette energi i, således hunden får de rigtige vitaminer og mineraler og præcise kalorier, så væksten af hunden bliver optimal. Foderet skal bestå af den rette kombination af proteiner, kulhydrater, fedt, mineraler og fibre. Find det helt rigtig indhold i fodret og forkæl din hund.

Navneskilt: Det er lovpligtig at have navneskilt på sin hund, hvor ejerens adresse, navn og telefonnummer(valgfrit) står på. Sådan et navneskilt kan købes på internettet eller ved en dyrehandler.
De fleste steder hvor du køber hund, er hunden chippet. Det er det sikreste at få gjort, så er der aldrig tvivl om hundens identitet. Skulle den blive væk og halsbåndet var væk, så kan hunden scannes og dit navn vil står på skærmen. Hvis din hund ikke er chippet bør du ringe til din dyrlæge og få aftalt en tid. Læs mere om reglerne om hundetegnet.

Legetøj: Jeg er ret sikker på du ville være træt af at miste en sko i ny og næ? Derfor sørg for noget legetøj til din hvalp. Den elsker noget at tygge på, især fordi dens nye tænder klør gevaldigt. Sørg for noget legetøj der ikke er farligt, noget der ikke går i stykke og hvalpen får på tværs i halsen. Derfor køb med omtanke når du køber.
Køb også legetøj med henblik på at bruge det til træningen af din hund, det kan være bolde, dummys, reb etc. Hunden lære lettest med leg. Find det rigtige legetøj til hunden.

Trappelåge: Hvorfor ikke sikre din hund, for at falde ned fra trappen? Din hund er i en nysgerrig fase af sit liv og synes at en trappe ser udfordrende og sjov ud. Men det er knap så sjovt at se din hund falde ned og slå sig.

Pelspleje: Er din hund langhåret, eller har af anden grund brug for noget pels pleje, kan du lige så godt få det købt med det samme. Således at din hund ikke filtres ind og ser ussel ud. Så plej din hvalp så den ser godt ud, så forbinder hvalpen dig også med dens moder, og skaber et endnu bedre bånd.
Du skal også klippe hundens negle engang i mellem og give hunden et bad, så en negleklipper og hundeshampoo skal også være i hjemmet. Se alt om pelspleje.

Transportkasse / sove kasse: Hvis du ikke ønsker din bil blive splittet ad, og dit hus om natten bliver et rod. Så kan sådan en hundekasse godt være et tips at købe. En kasse skal være stor nok til din hund kan vende sig og føle sig godt tilpas i den. Hunde tisser ikke der hvor de sover, så en kasse er en god ide for at gøre din hund renlig inden for kort tid.

Hundekurv: Hvis du ikke vil benytte en hundekasse, skal din hund have en fristed, hvor den ellers kan sove og have det godt. Så en hundekurv, med et par tæpper så hvalpen ligger godt er at fortrække. Husk at din hvalp bliver større og kurven derfor skal passe til dens størrelse.

Halsbånd og hundesnor: Halsbånd til en hvalp, skal være justerbar, da hundens hals vokser rimelig hurtig. Halsbåndet skal ikke være for stram men heller ikke for løst. Der skal være plads til et par fingre ved din hvalp. Halsbånd er lavet af mange materialer, men enten af læder eller nylon anbefales, da de kan vokse med hvalpen. Samt skal du have købt en snor der passer til huden og dig.

Besøg hos dyrlægen: Din hund skal have et besøg hos dyrlægen efter din hund er faldet godt til rette i dit hjem. Der skal nu sørges for vaccinationer og ormekur. Hvis den ikke er chippet skal det også ske. Sørg for at gøre det til en god oplevelse, med lidt snacks og ros.

Hundeforsikring: Det er fornuftig at have en ansvars forsikring på din hund, for at undgå de helt store omkostninger, hvis det værste skulle ske. Men overvej også om din hund er en udsat race for fejl eller mange dyrlæge besøg, skal en tillægsforsikring måske overvejes, men spørg din dyrlæge til råds. Hundeforsikring hvad skal jeg vælge – læs om det her!

Det var en kort oversigt over, det der kan gøre din og din hvalps velkomst til at blive lettere og skabe et positiv bånd.

 

Pin It on Pinterest

Hundeguide.dk

Hundeguide.dk