Juletiden kan være en farlig tid for hunden

Julen som vi alle elsker, kan være en usikker og farlig tid for hunden. Det er netop den årstid vi som mennesker er helt vild med, da vi har mange traditioner. Men for hunden kan det både være en stressende og farlig måned.

Set med hundens øjne, er vores kalender alt for booket op med diverse arrangementer; adventshygge, juleklip, småkage bagning, konfekt og julegløgg. Selve juledagene er der mange mennesker, med for lidt overskud til hunden.

Måske er der tilmed mange småbørn, som hunden ikke er vant til, som kan være med til at stresse hunden, det kan give adfærd som destruktiv eller vedholdenhed. Når der så igen er mere rolig omgivelser efter jul, går disse problemer igen over.

Dertil kommer der også mange farer, ved de julepyntede stuer, samt den fede julemad som ikke er lavet til de små hunde maver.

Juledekorationer og hunden kan være en farlig kombination

Vi har en kæmpe tradition med at pynte op til jul, dog er mange af de planter og blomster vi bruger til dekorationer giftige for hunde.

– Julestjernen: er en af de mest brugte blomster i vores juledekoration, men den indeholder desværre nogle giftstoffer som hundene ikke kan tåle. Som især er koncentreret i blomsten.

– Mistelten: der oftest bruges i juleudsmykningen. Misteltenen indeholder det der hedder lectin og viskotoxiner. Det giver en giftig virkning for hunden, hvorfor den heller ikke må spise denne. Giften er tilstede i både stængler, blade og bær.

– Kristtorn: denne er også populær og velkendt i juletiden, hvor den også bliver brugt i juledekorationer. Her er alle delene af planten giftige. Bladene og bærrene indeholder giftstoffer som virker yderst irriterende på hundens slimhinder.

Pas på hunden omkring juletræet

Hunde har det med at blive tiltrukket af gran. Det er ikke ualmindeligt ved især hanhunde, at de tisser op af træet, derfor er det en god ide at have træet under opsyn. Husk også at placere træet stabil, således at en stor hund ikke kan vælte juletræet.

– Plastikjuletræer er der ofte nogle små komponenter, af plastik eller aluminium, som hunden kan lege med. Disse kan give irritationer i munden, og kan måske endda i værste fald ende i maven, hvor det ikke kan nedbrydes. Hvorfor det også kan blokere ved afføring. Hvis du er i tvivl om hunden har spist julepynt bør du henvende dig til dyrlægen.

– Ved nogle juletræsfødder kan der stå vand i, således at træet holder længere. Undgå her at hælde kemikalier i vandet, da hunden måske vil drikke af det.

– Stearinlys på de nederste grene er et no go, da det kan være alt for farligt med en hund.

Pas på hunden og julemaden

– Hold altid din hund væk fra alkohol, da det er gift for hunden.

– Du kan godt lide chokolade og det kan din hund sikkert også. Men mørk chokolade er giftig for hunde, og tåler ikke for meget chokolade. Hvis hunden får chokolade kan det give symptomer som, opkast, diare, kramper og hyperaktivitet.

– Skrog og ben er noget hundene slikker sig om munden for. Men de skal ikke have det da det kan sidde sig fast i halsen på dem. Derfor skal man også være opmærksom på at skraldeposen er forsvarligt lukket og kommer hurtig ud i skraldespanden.

– Julemaden er en fed mad, og den sarte hunde mave kan ikke tåle den fede mad. Det ses hyppigt at fed mad giver akut betændelse i bugspytkirtlen, og hvis hunden er overvægtig stiger risikoen.

Hundeguide.dk