Hvis du lige nu står og er på udkig efter en ny familiehund, så handler det om at vælge én, der har det helt rette temperament til familielivet og mest af alt til børnene, hvormed du har fundet det rette match. Det er naturligvis en individuel ting, hvad du/I vurderer vigtige for jeres familie, når I sætter jagten ind på den helt rette og børnevenlige hund. Det I f.eks. kunne lede efter er:

  • Små og rolige hunderacer
  • Små hunderacer, der ikke fælder
  • Små hunde, der ikke gør

Selvom man vælger hunde fra den samme hunderace, så kan de faktisk have forskellige personligheder. Det skal hertil siges, at prægningen fra deres ejere naturligvis også spiller en vigtig rolle. Sagt på en anden måde, så kan alle hunde fra alle racer udvikle sig til, at blive nogle gøende dyr. Det der er ved de små hunderacer er, at de normalvis ikke gør lige så skræmmende, som de store hunde tit og ofte gør.

Det er nogle overvejelser man bør gøre sig, inden man vælger den familiehund man gerne vil have. Det er nemlig vigtigt, at I som familie kan give hunden de helt rette omstændigheder, således at hunden bliver tilpas stimuleret og naturligvis passet, da dette i sidste ende er alt afgørende for, hvorvidt den børnevenlige hund kan folde sig rigtig ud.

Er I stadig i tvivl om, hvilken hunderace I skal vælge, så får i her vores bud på, hvilke hunderacer der er som skabt for familier med børn.

De 5 bedste familiehunde

1. Beagle – den aktive familiehund

Beaglen er lille / medium i størrelsen, og den anses for værende en god jagthund. Hunden har et sundt temperament, men er stadig utrolig blid. Det er ikke just nogen god vagthund, idet den er utrolig åben og ikke mindst social. Beaglen kræver forholdsvis meget motion, hvilket hermed ville være et perfekt match for den aktive børnefamilie.

2. Shetland sheepdog – træningshunden

Shetland Sheepdog, som for nogen er bedre kendt som Sheltien, er en aktiv familiehund. Den har masser af energi, som skal brændes af, og gerne i form af træning, idet den for alvor først kan folde sig ud, hvis den bliver udfordret såvel mentalt som fysisk. Shetland sheepdog vil for mange nok minde om en Collie, grundet dens lange hår. Som en lille ekstra info så kan vi fortælle, at Shetland sheepdog stammer fra Shetlandsøerne.

3. Yorkshire terrier – den rejsevenlige hund

Selvom Yorkshire terrier er en ganske lille hund, så har den en utrolig stor personlighed. Hvis du og din familie er glade for at rejse, så ville en Yorkshire terrier være det perfekte match for jer. Grunden til dette er bl.a. at den er supernem at få ned i diverse rejserygsække og tasker.

For især børnene så er denne hunderace ikke særlig skræmmende. Så, hvis børnene tidligere har haft én eller flere dårlige oplevelser med store hunde, så ville en Yorkshire terrier kunne have den modsatte effekt. Når dette så er sagt, så kan en Yorkshire terrier stadig bjæffe op, og hermed holde vagt omkring familien.

4. Cavalier King Charles spaniel – den kærlige hund

Denne søde lille “spaniel” er vel nok den sødeste og mest blide hund. Den er ikke blot kærlig overfor familien, men også overfor fremmede. Du får altså ikke en vagthund med en “spaniel”, men i stedet en hund der supernemt tilpasser sig forskellige situationer og miljøer.

5. Keeshond – den intelligente agility hund

Keeshond er en mellemstor hund, som har en utrolig stor intelligent, og som hele tiden forsøger at gøre folk glade omkring sig. Keeshonden viser især sin kærlighed overfor den nærmeste familie, og samtidigt så er den rigtig god til børn. Den er tilmed god til agility, lydighedstræning og lignende ting.