Der er over 550.000 hunde i Danmark og heraf er ca. 1/3 racehunde med stambog fra Dansk Kennel Klub. Tæt ved 1/3 er racehunde uden stambog eller med stambog fra andre organisationer og sidst men ikke mindst er ca. 1/3 blandingshunde (populært benævnt gadekryds).

Over 500.000 husstande i Danmark har en hund. Det gør hunden til det mest populære kæledyr i de danske familier skarpt efterfulgt af katten, som holdes af mere end 350.000 husstande. Over 100.000 af husstandene holder både hund og kat.

Danmarks mest udbredte hunde er:

1. Labrador retrieveren (mere end 60.000 registrerede i Dansk Hunderegister)
2. Schæferhunden (mere end 40.000 registrerede).
3. Golden retrieveren (mere end 20.000 registrerede)

Sammenlagt udgør de tre mest populære hunderacer mere end 1/4 af alle hunde registreret i Dansk Kennel Klub.

Skal man vælge en blandingshund/gadekryds eller en racehund?

Det kommer helt an på, hvad man vil med sin hund. En racehund er opført i stambogen og kan f.eks. bruges til udstilling. Nogle hundeopdrættere forlanger ligefrem at den solgte hund skal udstilles. Opdrætterne lægger nemlig meget tid i at fremavle den perfekte recehund i udstillings-regi, og det kan være et vigtigt pejlemærke at se resultatet af arbejdet på fremtidige udstillinger. Men du kan sagtens finde en racehund, som du ikke behøver at tage til udstillinger.

Nogle har den opfattelse, at der blandt racehunde er en øget tendens til indavl og sygdom, men det behøver bestemt ikke at være tilfældet. En blandingshund kan også være indavlet, og det kan være svært at opdage, da der ikke følger en stambog med et gadekryds. Hvis du køber en hund ved en seriøs opdrætter er du næsten altid garanteret en sund og rask hund, da seriøse opdrættere går meget højt op i at sikre alle omstændigheder omkring hunden for at opnå de bedste fremtidige resultater.

Tyske forskere har kortlagt hundens bevægelsesmønster.

“Hidtil har man kun studeret syge dyr eller koncentreret sig om et enkelt aspekt af bevægelsen,” siger Martin S. Fischer, professor i systematisk zoologi og evolutionsbiologi ved Friedrich Schiller universitetet i Jena.

Men nu mener Schiller at have kortlagt bevægelserne efter fem års granskning af 337 hunde af 32 forskellige racer. Arbejdet begyndte i 2006, og Schiller har lige siden sammen med et hold af zoologer fået de mange hunde til at løbe, lunte og gå foran to højhastighedskameraer, der filmede dem forfra og fra siden.

Antaget fejlagtig placering af hofteled
De enkelte hunde blev herudover optaget med højhastigheds røntgenkamera samt udstyret med reflektorer og filmet med infrarødt kamera, hvilket gjorde det muligt at registrere alle ledbevægelser og muskelbevægelser. Efter at have analyseret datamaterialet, så kunne de tyske forskere blandt andet konstatere, at skeletmodeller af hunde hidtil fejlagtigt har placeret skulderled og hofteled på samme niveau.

Schiller siger dertil: “Den placering implicerer, at de to led arbejder sammen og er centre for rotationsbevægelsen, men det er forkert, viser vores analyse”.

I løbet af evolutionen har hundens lemmer udviklet sig til at have tre led, tidligere kun to. På forbenene er det skulderbladet, der har udviklet sig som et ekstra led tæt på kroppen, mens det på bagbene er mellemfoden, der har udviklet sig til et ekstra led.

Derfor er det ikke overarmen og låret, som arbejder på sammen, sådan som skeletmodellerne viser, men skulderbladet og låret. Skulderledet holdes næsten immobilt, så bevægelserne i forbenene udgår fra skulderbladet, som de i bagbenene udgår fra hofteledet.

Alle hunde uanset hunderace bevæger sig på samme måde
Selvom der naturligvis er forskel på længden af forbenet på en Chihuahua og en Grand Danois, så udgør overarmen altid nøjagtigt 27 procent af hele forbenets længde. Den relative længde af skulderbladet varierer derimod og kan ligge på mellem 24 og 34 procent. Skulderbladet udgør den største del af benet hos kortbenede hunde, mens det er relativt lille hos langbenede hurtigløbere som Greyhounds.

De tyske resultater af analysen viste også, at bevægelserne for alle hunde følger samme bevægelsesmønster, uanset om de vejer 2 eller 82 kilogram. Leddene i for- og baglemmerne bevæger sit parvis i et mønster, så skulderblad og lårknogle altid er parallelle, og underarmen og mellemfoden altid er parallelle.

Læs mere i bogen: “Hunde in Bewegung” som forskerne har udgivet.